Skovens historie

Oxholm Skov gennem tiden

Oxholm skov er den østlige del af den gamle Oxholm skov, som indtil 2014 hørte under godset Oxholm tidligere Ø kloster (slutningen af 1100-tallet til 1536). Navnet Oxholm fik herregården i 1573 efter ejeren Frans Banners hustru Anna Oxe. Skoven stammer formentlig helt tilbage til klostrets tid, men et sagn fortæller at træerne i skoven blev plantet af Anna Oxe før hun døde i 1581.

Omkring 1700-tallet bestod skoven primært af bøg og el, som blev anvendt til hugst. Senere blev især lavskoven, som er den østlige del, primært tilplantet med gran (Gregersen, 1974: 134). Der står dog stadig bøgetræer fra 1818 og 1850’erne, primært ud mod Østre Skovvej, og gamle egetræer findes spredt over skoven. Der står bl.a. et smukt gammelt egetræ ’Livs Træ’, evighedstræ nr. 19, tæt på Søvejen. I en lidt anden kategori findes der i skoven også enkelte vildæbletræer, Malus Sylvestris.

Skoven ligger på kanten af et morænelandskab skabt af istiden for ca. 15.000 år siden. Jordbunden er præget af sand, og de lavtliggende dele er marint forland. Dele af skoven er derfor meget fugtige og det betyder noget for sammensætningen af beplantningen. Skoven er relativt ung, og der er de senere år plantet mange egetræer samt rødel, ahorn og sitkagran, som alle klarer sig godt i den lavtliggende fugtige jord. Endvidere findes der i skoven blandt andet lind, løn, birk, kirsebær, kastanje, lærk og en enkelt tarmvridrøn, sidstnævnte er en dansk art men sjælden. Den forrige ejer, Jane Grevinde af Rosenborg, datter af Oxholms tidligere ejer, prioriterede i vid udstrækning egetræerne, en strategi der føres videre af den nuværende ejer. Der er bl.a. i 2021 plantet 2400 nye egetræer. Oxholm skov er 144 ha blandet skov med fokus på biodiversitet, hvor naturen får plads. Efter overtagelsen i 2021 er det således ikke ejerens hensigt at skoven skal bruges til produktion, men at den gamle skov skal bevares og at den unge del af skoven får lov at vokse til.